Som professor i idrætsbiologi med interesse for fysiologi arbejder jeg med eksperimentelle undersøgelser af muskler i både mennesker og i dyremodeller for at forstå de cellulære processer, der ligger til grund for musklernes evne til at skabe kraft og bevægelse.
Jeg er en uddannet som kandidat i biologi og har en ph.d. i muskelfysiologi
Min forskning er centreret omkring musklernes funktion. Jeg interesserer mig blandt andet for, hvorfor muskler bliver trætte og svage når vi arbejder hårdt og hvad der kan få dem til at genvinde kræfterne. I flere projekter undersøger vi, hvordan forskellige sygdomme kan influere på musklernes styrke og effekt og deres evne til at respondere på aktivering fra nervesystemet. Andre projekter, som vi udfører i samarbejde med læger, handler om at udvikle og teste træningsprogrammer designet til forbedring af fysisk funktion hos patienter med forskellige sygdomme såsom myastenia gravis, type II diabetes, cancer m.fl.
Jeg underviser bachelor- og kandidatstuderende på idrætsvidenskab, medicin og odontologi i fysiologi og i sammenhængene mellem fysisk aktivitet, træning og sundhed.
Jeg vejleder studerende i idrætsfysiologiske projekter på phd, speciale, og bachelorniveau
Som leder af den idrætsbiologiske forskningsenhed sidder jeg i rådgivningsgruppen under Sektion for Idræt og deltager desuden i Instituttets arbejdsmiljøudvalg.