FARMAKOKINETIK OG TDM

Undervisningskursus for læger i hoveduddannelse til Speciallæge i Klinisk Farmakologi.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

mandag 24. maj 2027, kl. 10:00 - onsdag 26. maj 2027, kl. 16:00

Dato: 24.-26. maj 2027

Sted: Odense

Delkursusledere: Troels Bergmann og Niels Paulsen

Varighed: 3 dage

Rolle: Lægen som medicinsk ekspert

Formål:

  • At indføre deltagerne i forudsætningerne for en kinetisk analyse af lægemiddelomsætningen samt at gennemgå kompartment-analyse, kinetisk modelling og non-lineære kinetiske metoder.
  • At opnå kendskab til forskellige medikament-analysemetoders principper, fordele og begrænsninger og til brug af lægemiddel-analyser til terapistyring.

Indhold:

  • Fysiologiske non-kompartmentale metoder (black box analyser).
  • Farmakokinetiske kompartmentale modeller (p.o. & i.v.).
  • Farmakokinetiske modeller ved valg af dosisregime.
  • Eliminationsveje i relation til kinetisk model.
  • Proteinbinding af lægemidler.
  • Metabolitters kinetik.
  • Saturationskinetik.
  • Populationskinetik.
  • Hvordan anvendes kinetikken i lægemiddeludvikling.
  • Teoretisk gennemgang af forskellige lægemiddelanalysemetoders principper, fordele, begrænsninger, fejlfortolkningsmuligheder, specificitet og sensitivitet.
  • Gennemgang af analysevalidering og sikring af analysekvalitet (GLP).
  • Rationale og principper for anvendelse af lægemiddelanalyser til terapistyring.