Tardiv akatisi efter langvarig behandling med metoclopramid
Af Astrid Johannesson Hjelholt, Charlotte Uggerhøj Andersen, Klinisk Farmakologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital & Charlotte Steffensen, Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Silkeborg
Metoclopramid er et peristaltikfremmende, antiemetisk middel til kortvarig behandling af kvalme i forbindelse med migræne, kemoterapi, stråleterapi og postoperative gener. Midlet er hyppigt anvendt; i 2019 blev der ifølge Sundhedsdatastyrelsen solgt væsentligt mere metoclopramid end domperidon og ondansetron målt i definerede døgndoser pr. 1.000 indbyggere [1]. Metoclopramid er en dopamin-D2-receptorantagonist, der ved høje koncentrationer desuden har en delvis hhv. blokerende og stimulerende virkning på serotonerge 5-HT3- og 5- HT4-receptorer. Den terapeutiske effekt opnås via receptorer i mave-tarm-kanalen, hvilket bevirker en øget tarmmotilitet, samt via kemoreceptortriggerzonen i centralnervesystemet, hvorved kvalme hæmmes. Metoclopramid krydser blod-hjerne-barrieren og kan mediere dopaminreceptorblokade i basalganglierne med risiko for ekstrapyramidale bivirkninger [2]. Vi præsenterer her et tilfælde, hvor der hos en patient efter ni måneders metoclopramidbehandling udvikledes svære symptomer, der var forenelige med tardiv akatisi.
Læs hele artiklen her