Som professor ved Klinisk Epidemiologisk Afdeling har jeg mit primære fokus på epidemiologien af nyresygdomme. Jeg har en særlig interesse for akut nyrepåvirkning og kronisk nyresygdom, og i min forskning arbejder jeg via nationale sundhedsregistre og kliniske data på at afdække, hvordan disse tilstande og deres komplikationer udvikler sig og kan forebygges.
Derudover er jeg overlæge og daglig leder af CONNECT, Region Midtjyllands datastøttecenter, hvor vi tilbyder rådgivning til både klinikere og forskere om, hvordan kliniske og genomiske data kan bruges effektivt i bl.a. forskningsprojekter. Jeg brænder for at besvare klinisk relevante spørgsmål med tilgængelige data både i min egen forskning og i vores rådgivning i CONNECT.