Merete Gregersen

Titel

Lektor, Master of Health Science

Primær tilknytning

Merete Gregersen

Fagområder

  • Geriatri
  • Sygepleje
  • Kliniske studier
  • Skrøbelighed
  • Tværsektoriel

Kontaktinfo

Telefonnummer
Mailadresse

Profil

Jeg er lektor og konstitueret forskningsleder i Ældresygdomme og er ansvarlig for forskningsprojekter, undervisning og vejledning. Jeg har en ph.d. i medicin og en kandidatgrad i sundhedsvidenskab.
Jeg arbejder med kliniske studier inden for geriatri, sundhedstjenesteforskning og sygepleje med henblik på at forbedre patientforløb for ældre personer, som lever med sygdom og skrøbelighed. 
Desuden er jeg næstforperson i Dansk Selskab for Sygeplejeforskning.

Forskning

Min forskning fokuserer på at forbedre pleje og behandling af ældre patienter gennem bedre organisering af sundhedsvæsenet og målrettede tiltag. Mit arbejde omfatter emner som skrøbelighed, hoftebrud, anæmi, forebyggelse af delirium, geriatrisk opfølgning, præhabilitering før operation for knæ- og hofteartrose, hospital-i-hjemmet, samt reduktion af hospitalserhvervede komplikationer gennem tværfaglig og tværsektoriel forskning.

Uddannelse

Jeg er vejleder for kandidatstuderende og ph.d.-studerende. Derudover underviser jeg i videnskabelig skriftlig formidling og forskningsmetoder.

Samarbejder

Jeg samarbejder med Geriatrisk afdeling på Galliera-hospitalet i Italien om validering af en forkortet version af det multidimensionelle prognostiske indeks.
Desuden samarbejder jeg med dr. Jeffrey Carson, Rutgers – New Jersey State University, USA, om en metaanalyse af individuelle patientdata vedrørende blodtransfusionsstrategier.  
Og endelig med en nordisk forskningsgruppe om mundpleje hos geriatriske hospitalspatienter: professor Helga Bragadottir, Island og professor Kjersti Grønning, Norge.

Udvalgte publikationer

Flere
Brug piltasterne på tastaturet for at scrolle
Brug piltasterne på tastaturet for at scrolle
Brug piltasterne på tastaturet for at scrolle