Lægemiddelsikkerhed

Bivirkninger og forgiftning

Alle lægemidler har bivirkninger og kan potentielt medføre forgiftning. Vores forskning undersøger hyppigheden af bivirkninger og toksicitet ved diverse lægemidler og i specifikke patientpopulationer, for bedre at kunne skræddersy behandlinger og identificere risikolægemidler. Vi er bl.a. med til at undersøge medicinens rolle for fald hos patienter med hoftefraktur, makulaødem som bivirkning til fingolimod og betydningen af QT-forlængende stoffer hos afdøde.  Vi har yderligere beskrevet bivirkninger ved infliximab behandling og opgjort forløb for patienter indlagt på intensiv afdeling pga. akut forgiftning. Undersøgelserne er udført i tæt samarbejde med de kliniske afdelinger ved Aarhus Universitetshospital, Aalborg Universitetshospital og Retsmedicinsk Institut, Aarhus Universitet.

 

Medicineringsfejl

Medicineringsfejl er hyppige, især ved overgang mellem sektorer eller afdelinger. De fleste medicineringsfejl er uden klinisk relevans, men cirka 10% af medicineringsfejl medfører en skadelig effekt hos patienterne (øget morbiditet og mortalitet), forlængede indlæggelser og ekstra behandlinger. Vores afdeling har interesse for, og erfaring med, konsensusstudier mhp. udvikling af fælles definitioner vedr. medicineringsfejl, valideringsstudier for metoder der kvantificerer medicineringsfejl, monitorering af medicineringsfejl, og randomiserede kontrollerede studier af interventioner der forebygger medicineringsfejl.    

 

Off-label brug

Når et lægemiddel anvendes til en indikation, som det ikke er godkendt til, kaldes det for off-label brug. Vores afdeling interesserer sig især for off-label brug hos børn. Pga. manglende alders-specifik viden om effekt, bivirkninger, dosering, omsætning, o.s.v. er mange lægemidler kun godkendt til behandling hos voksne, og praksis er at ekstrapolere viden fra voksenstudier til off-label brug hos børn. Vores afdeling forsker, igennem register-baseret studier, især inden for off-label brug af sedativer, hypnotika og psykofarmaka hos børn og unge.      

Udvalgte publikationer:

 

Improving Medication Safety in Psychiatry - A Controlled Intervention Study of Nurse Involvement in Avoidance of Potentially Inappropriate Prescriptions. Soerensen AL, Lisby M, Nielsen LP, Poulsen BK, Mainz J. Basic Clin Pharmacol Toxicol. 2018 Aug;123(2):174-181.

Life-Threatening and Fatal Adverse Drug Events in a Danish University Hospital. Tchijevitch OA, Nielsen LP, Lisby M. J Patient Saf. 2017 Jul 27.

Medication errors involving anticoagulants: Data from the Danish patient safety database. Henriksen JN, Nielsen LP, Hellebek A, Poulsen BK. Pharmacol Res Perspect. 2017 Apr 3;5(3):e00307.

Trends in Off-Label Prescribing of Sedatives, Hypnotics and Antidepressants among Children and Adolescents - A Danish, Nationwide Register-Based Study. Nielsen ES, Rasmussen L, Hellfritzsch M, Thomsen PH, Nørgaard M, Laursen T. Basic Clin Pharmacol Toxicol. 2017 Apr;120(4):360-367.

Parkinsonism as a side effect of infliximab. Henriksen JN, Eriksson BO. BMJ. Case Rep. 2016 May 5;2016.

Off-label prescribing of psychotropic drugs in a Danish child and adolescent psychiatric outpatient clinic. Nielsen ES, Hellfritzsch M, Sørensen MJ, Rasmussen H, Thomsen PH, Laursen T. Eur Child Adolesc Psychiatry. 2016 Jan;25(1):25-31.